Roskilde Lejerforening og Lejerforeningen RLE
 
Sankt. Peders Stræde 2, 1. 4000 Roskilde; Ti. og to. dag kl. 19:00-21:00; Tlf: 46361819;
E-mail 

 

RLEs retshjælpsfond

Fonden kan, af RLEs medlemmer, ansøges om støtte til hjælp i retssager om lejeretslige spørgsmål. I de fleste tilfælde, hvor en RLE-sagsbehandler indstiller det til bestyrelsen, bliver der bevilget støtte. Dette er især tilfældet, hvis man som medlem har en forsikring, der omfatter retshjælp ("familieforsikring", "kombineret indboforsikring", "husstandsforsikring" m.fl.). I så fald handler fondsgarantien nemlig alene om den selvrisiko der er på forsikringen. Derfor er det en særdeles god idé at tegne en sådan forsikring i kombination med sit lejerforenings-medlemskab.

RLEs retshjælpsfond muliggør, at et forholdsvis stort antal RLE-sager bliver prøvet ved boligretten. Blandt meget andet har det haft den positive konsekvens, at Roskilde ikke hører til det flertal af købstæder i landet, hvor huslejeniveauet er røget ud af trit med lejelovgivningen.
Fonden får sine indtægter ad tre veje:

  • Dels afsættes 10 kr. af hvert årligt RLE-medlemskontingent til fonden.
  • Dels har vi, med vedtægter og fuldmagtsblanket, fastsat et vilkår om sags-bidrag: Medlemmer der får penge udbetalt på grund af at RLE har kørt en sag for dem, indbetaler 10% af det vundne udbetalte beløb til fonden.
  • Endelig er der medlemmer, der indbetaler frivillige bidrag til fonden. Typisk i sager, hvor der ikke er vundet kontanter. Medlemmet kan f.eks. have vundet en sag, der handlede om, at udlejer ville have lejer smidt ud af lejemålet.

 






 Siderne er opdateret d. 22-4-2024